Erkendelse, accept og overgivelse.
Udviklingen går igennem tre stadier, når man arbejder med de dybe traumer i ens personlige historie.
Erkendelse er det første skridt på vejen, når du begynder at arbejde med de problemer du står overfor. Hvad er baggrunden for det, der har vist sig som problemer i dit liv? Første skridt er derfor at få en så objektiv viden som mulig, om hvad der er sket - en form for historieskrivning. Fakta gør det muligt for dig, at erkende din historie. Erkendelsens fase er første skridt på vejen ind i din historie. Her er det vigtigt, at være så objektiv som muligt. Hvis du er istand til det, så forhold dig til din historie uden at blive involveret i den. Jo flere faktuelle oplysninger du kan udbygge din historie med, jo nemmere bliver det, at erkende og forstå de hændelser du har gået igennem. Det er ikke det samme som, at det skete er ok; men da det ikke er muligt at ændre forudgående hændelser, gør det din egen forståelse for din tilstand mere objektiv.
Erkendelse og anerkendelse af, alt hvad din historie indeholder, kan være et meget stort skridt i din healingsproces. Hvad du før har kendt som fornemmelser er nu blevet synliggjort og sat ind i en historisk ramme. Det du fornemmede var ikke noget du havde fundet på, men hændelser der var sket. Derved er det muligt for dig, at begynde at forholde dig til den indflydelse og til de konsekvenser det har haft for dit liv.
Forstået i en systemisk ramme er erkendelse, den bevægelse der åbner op og skaber plads i dit system. Den giver plads til de hændelser der er sket både på det personlige, det systemiske og det universelle plan.
Næste skridt på vejen er accept af det skete. Problemet med accept er, at du siger ja. For det er det eneste du kan gøre, - men du mener faktisk nej! Du bruger hele tiden energi på forbeholdet. Holder det i live. Det er underordnet, om du er bevidst om dit forbehold eller ej. Alt der ikke er fuldt integreret kræver opmærksomhed. Accept går dybere end erkendelsen gør, men er ikke en total integration af det skete.
Accept er en måde at forstå din historie på. Accepten bygger på de indsigter du har fået gennem dine erkendelser. Accept gennem forståelse er en begyndende forståelse af hvilke konsekvenser hændelserne har haft på dig og dit liv.
Et eksempel kan være forholdet til din mor. Måske har din mor ikke været istand til at skabe et stærkt og sundt bånd til dig. Hvilket betyder, at du har svært ved at skabe stærke og sunde bånd til andre mennesker. Når du bliver bevidst om dette, kan du begynde at agere på en ny måde over for mennesker i dit liv. Men på dette stadie kræver det stadig, at du hele tiden er bevidst omkring din ageren.
Forstået i en systemisk ramme skaber accept den bevægelse, der gør det muligt, at integrere de problematiske hændelser, der har været i dit familiesystem og dit liv. Accept skaber en begyndende erkendelse af konsekvenserne for alle der har været påvirket af disse forhold.
Tredje og sidste stadie i den her beskrevene proces er overgivelse. Når du overgiver dig til dit familiesystem, skaber du mulighed for, at det der skal ske kan ske. Selv hvis det vil koste dig dit liv, overgiver du dig betingelsesløst.
Du overgiver dig til noget større end dig selv. Du træder ud af den personlige historie og stiller dig til rådighed for noget større.
Det er erkendelsen af, at alt der er sket mod dig ikke handler om noget personligt, men derimod om noget langt dybere. Ved overgivelsen træder du ind i en ny dimension. Du påtager dig, at der har været en grund til, at du er en del af lige netop det system du er født ind i. At du er der for at lære og udvikle dig på alle planer.
Det, der er udfordringen er, at det kun er i forhold til dit eget familiesystem at du skal overgive dig. Når du uden forbehold tager dit familiesystem på dig, skaber det muligheden for at du kan blive fri af det, der skaber problemer i dit liv.
Når du overgiver dig til dit system, stopper al vurdering af de hændelser der er en del af din historie. Når du overgiver dig, inkluderer du alt og alle, der er en del af dit system. Det er ikke det samme som at hændelserne er i orden, hverken set fra et moralsk, eller et juridisk synspunkt. Kun gennem integration kan du sætte dig selv fri.
Ofte vil man, når man er del af et dårligt fungerende familiesystem, gøre sig selv større end systemet, hvilket kan være en forståelig og nødvendig overlevelsesmekanisme, men det er ikke sundt på sigt. At du gør dig større end noget, du skylder dit liv, det mest dyrebare der findes gør, at du ikke indtager den rette plads i familiesystemet. Det gør, at du ikke kan finde ro. Du er ikke på den rigtige plads i dit familiesystem. Ofte vil mennesker med denne strategi opleve, at de ikke kan finde deres plads i nogen sammenhænge i deres liv. Først når du har påtaget dig din rette plads i dit familiesystem, kan du finde din plads i alle sammenhænge i dit liv.
Forstået i en systemisk ramme er overgivelse den bevægelse der skaber mulighed for at integrere alle aspekter af dit system ind i dig selv. Samt indtage din rette hierarkiske plads. Selve bevægelsen er at bukke sig for hele ens system. Du gør dig selv sårbar, - ude af stand til at forsvarer dig. Du forlader det personlige drama og overgiver dig til det universelle plan. Stiller dig til rådighed for noget større. - Lad ikke min vilje, men din vilje ske.
Offentliggjort 0206'19